Tid til at gøre en forskel
Vi elsker at være aktive på Lindenborg, og til skolens sponsorløb løber vi i den gode sags tjeneste. Vi ønsker at gøre en forskel for andre, og derfor indsamler vi penge til velgørenhed, hvor hver elev har fundet sponsorer til løbet. Vi løber i to timer og målet er at nå så mange kilometer som muligt.
Sponsorløbet er ikke bare løb - det er en løbefest, hvor der er underholdning på ruten, præmier til fightere, humørbomber og bedst udklædte og en super god stemning og opbakning til hinanden. De indsamlede penge går ubeskåret til velgørenhed, og vi støtter bl.a. skolebørnsprojekt i Rumænien, børnehjem i Ghana og humanitært arbejde i krigszoner. Se stolt frem til at gøre en forskel for børn i nød.
