ER DU VILD MED MUSIK, SÅ ER EFTERSKOLEN LINDENBORG STEDET FOR DIG!
Musik har den fantastiske egenskab at kunne samle mennesker, på tværs af alder og personlighed. Vi bestræber os på at skabe en levende musikkultur, der giver glæde omkring musikken og fremmer elevens musiske kompetencer - individuelt og i fællesskab med andre.
Vores fokus på musik og sanglinje er som oftest: sammenspil, at skabe og være i musikken med andre. Vi har løbende forskellige musikprojekter/forløb eleverne kan vælge sig ind på, for at tilgode se den enkelte elevs niveau, interesse og kompetencer. Vi har 2 større musikprojekter om året, hvor du vil opleve at være med i processen omkring at lave en koncert/forestilling: Performance/Forårskoncert.
PROJEKTER I ÅRET
Herudover, arbejder vi på musiklinjen med:
- Sangskrivning, musikproduktion / indspilning.
- Musikteori og nodelære
- Almen musikforståelse såsom; rytmelære, musikhistorie og musikfilosofi.
- SDS (sang, dans, og spil)
- Performance og Forårskoncert
Som supplement til musiklinjen kan du desuden vælge tillægsfagene sangskrivning, instrumentalundervisning og studie.

Band
En stor del af musiklinjen er at synge og spille sammen med andre i bandsammenhæng. Her er plads til alle, både begyndere og øvede og vi spiller populære pop/rocknumre. Når vi har lært numrene, laver vi koncerter for de andre elever og gæster udefra.
Linjen er både for solister, der elsker at blive udfordret og vil stå alene helt forrest på scenen, men også for backing- og korsangere, der er mere vant til at synge sammen med andre. Vi arbejder på rytmisk kor, som vi optræder med til forskellige musikarrangementer, men også stemmeteknik og performance.
