Tid til certificering
Har du erfaring med styrketræning? Så har du mulighed for at blive uddannet fitnessinstruktør på Efterskolen Lindenborg. Formål Formålet med uddannelsen er at give en grundlæggende viden indenfor fitnesstræning samt at give redskaber til udvikling af individuelle træningsprogrammer. Uddannelsen kvalificerer dig til at være instruktør og giver dig desuden ballast for al videregående uddannelse indenfor træning. Indhold Uddannelsen giver dig: - Grundlæggende viden om anatomi og fysiologi - Grundlæggende viden om fitnesstræning og effekten heraf - Kendskab til øvelser og formål - Kendskab til fitnessudstyr og redskaber - Bevidsthed om egne evner og begrænsninger Undervisningen afsluttes med en prøve. Består du prøven, bliver du certificeret fitnessinstruktør med bevis fra "Bevæg dig for livet - Fitness" - et samarbejde mellem DGI og GymDanmark. Med uddannelsen bliver du kvalificeret til: - At være ambassadør for fitness/træning - At tilrettelægge træningsprogrammer for motionister - At instruere motionister i brugen af fitnessredskaber og -udstyr - At motivere til en sundere livsstil